Brønshøj


Brønshøj med postnummeret 2700 er en del af bydelen Brønshøj-Husum i København, og blev indlemmet i Københavns Kommune i år 1901.

Brønshøj består i dag fortrinsvis af villakvarterer, der er placeret rundt om Brønshøj Torv, Brønshøj Kirke og Rytterskolen. Bydelen flankeres af Utterslev Mose, Husumvej, Hulgårdsvej og Vestvolden ved Husum og gennemskæres af Frederikssundsvej. I 2007 boede der godt 40.000 personer i bydelen.

Den ældst kendte benævnelse af Brønshøj ("Brunshoga") stammer fra et pavebrev, dateret til 21. oktober 1186. Det indeholder bl.a. en bekræftelse fra pave Urban II, at ærkebiskop Absalon havde en ejendom i landsbyen. Kirken stammer fra omtrent samme tidspunkt.

I 1658-1660, i forbindelse Københavns belejring, blev landsbyen sammen med det omgivende land omdannet til en kæmpestor befæstet militærlejr, kaldet Carlstad, da den svenske konge Karl X Gustav iværksatte en belejring af København. Levn efter befæstningen, der på sit højeste husede lige så mange mennesker som København, kan stadig findes i området. Brønshøj Museum huser en udstilling om Carlstad.

I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet udviklede den landlige bebyggelse sig til at blive en forstad til den hastigt voksende storby, København. I 1901 blev Brønshøj sammen med en række nabolandsbyer inkorporeret i Københavns kommune. Brønshøj rummer i dag flere markante eksempler på vigtige danske bygningstyper. Et eksempel er andelsforeningen Enigheden, der blev grundlagt i 1899 som boliger for arbejderne på mejeriet Enigheden. I 1950'erne blev de første egentlige højhuse i Danmark opført på Bellahøj.


Lokalområdet

Ejendommen er roligt beliggende i et grønt område tæt på både skole og børneinstitutioner. Der er gå afstand til s-tog (Husum Station) og de mange butikker omkring Husum Torv. Der er ligeledes kun få hundrede meter til Utterslev Mose og Viemoseparken.

Områdekort

Med kortet kan området ses i fugleperspektiv. Brug musen til at trække rundt og panorere til venstre, højre, op og ned for at se områder uden for skærmen. Brug + (plus) og - (minus) for at zoome ind og ud.

Vælg mellem kort- eller satellit-visning ved brug af knappen på kortet.

Street View (gadevisning)

Med Street View kan du "gå en tur" i området og se, hvordan omgivelserne er - hvor langt der er til nærmeste café, supermarked, busstop m.m. Med kortet kan venner og familier, som måske bor langt væk, se hvor vi bor og vores omgivelser.

Har du lyst, kan du selv præge street view ved at lægge egne favoritfotos ind via Google - så vil dine fotos kunne vælges som alternativer, når andre klikker sig rundt her.